læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Børn & Unge

Velkommen til børn- og ungeområdet. Hér finder du oplysninger, vejledning og målsætninger, der vedrører børn og unge.

Skive Byråd vedtog den 24. april 2007 den Sammenhængende Børnepolitik. Klik på linket i højre side for at se børnepolitikken.
Politikken har til formål at beskrive, hvordan Skive Kommune sikrer sammenhæng mellem de forskellige sektorer, for eksempel dagtilbud, skole, sundhedssektor, den frivillige sektor og den særlige støtte til børn og unge.

I Skive Kommune er børnepolitikken vidtfavnende. Det er en politik for alle børn og alle børns rettigheder. Børnepolitikken er omverdenens vindue til Kommunens visioner, mål, værdier og indsatser på børneområdet. 

Kommunerne har hovedansvaret for indsatsen over for sårbare børn og unge, og får en endnu større rolle i fremtiden. Der er derfor brug for klare politiske mål og visioner for indsatsen. Det kan skabe mulighed for og inspirere til nytænkning blandt andet på tværs af fag- og sektorgrænser.

Børnepolitikken skal:

  • Bidrage til at forene normalområdet med det særlige område og sikre sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

  • Skabe synlighed om klar ansvarsfordeling mellem politikere, administration, institutioner og borgere.

  • Sikre den enkeltes retssikkerhed.


Børnepolitikken er bygget op ud fra følgende tretrins model:

  • En overordnet værdimæssig ramme med fire overordnede temaer – en 4-årig ramme.
  • Afdelingernes strategi- og handleplaner, der beskriver operationelle mål, fælles indsatsområder og redskaber til implementering af temaerne - en 1-årig plan, der danner udgangspunkt for de enkelte områder og institutioners virksomhedsplaner.
  • Børnepolitikkens organisering, evaluering og opfølgning.





     
24. juni 2011 - Skive Kommune

Akutnumre

Sundhedsplejens telefonvagt
Region Midtjylland
Tlf. 7020 8018

Den Sociale Bagvagt
Skive Politi
Tlf. 9615 1448

Vagtlægen
Resenvej 25
7800 Skive
Tlf. 7011 3131

Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf: 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre