Stafetlog
Stafetloggen er et vigtigt redskab når mange fagpersoner skal arbejde sammen på tværs af fag og sektorer. Stafetloggen dokumenterer indsatsen og er også vigtig i dialogen med familien.
Bedre Tværfaglig Indsats indebærer, at aktører fra forskellige fagområder skal kommunikere, koordinere og samarbejde.
Desuden kan der være tale om, at de forskellige parter bidrager på forskellige tidspunkter i et forløb og i varierende grad.
Dermed opstår der naturligt en række behov for:
- At have en fast fælles samarbejdsform med kendte rutiner, roller og redskaber.
- At have ét sted hvor man kan orientere sig om, hvad der samlet er aftalt med hensyn til at koordinere den tværfaglige indsats.
- At der forløbet igennem på ethvert tidspunkt er én aktør, der har initiativforpligtelsen og ansvaret for at følge op på indsatsen.
Ansvaret for at varetage disse funktioner ligger i samarbejdsmodellen hos stafetholderen.
Stafetholderen har med stafetloggen et redskab til at dokumentere det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og indsats og samtidig et redskab til brug i dialogen med familien.
Du kan Via linket til højre åbne en skabelon til stafetloggen. Skabelonen er aktiv, dvs. du kan skrive direkte i den.
Hvis du har brug for at se et eksempel på en udfyldt stafetlog, kan du se link i højre side eller i Mappen s. 35 - 39

