læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk






It-strategien

Velkommen til Skive Kommunes dagtilbud

Skive Kommunes dagtilbud for børn i alderen 0-6 år består af

  • Den Kommunale Dagpleje
  • 3 aldersintegrerede daginstitutioner 0-6 år
  • 12 kommunale daginstitutioner 3-6 år
  • 4 selvejende daginstitutioner 3-6 år
  • 3 USFO’er (Udvidede Skolefritidsordninger 3-10 år).

Dagtilbuddene danner rammen for næsten 3000 børns hverdag. Alle dagtilbud har egne hjemmesider, som der henvises til.

Der arbejdes i alle institutioner ud fra Politik for Dagtilbud i Skive Kommune. Politikken udtrykker dagtilbudsområdets værdigrundlag og overordnede målsætninger for hverdagen for flere end 3000 børn.

Politik for Dagtilbud forbinder de overordnede landpolitiske mål formuleret i dagtilbudsloven med Skive Kommunes lokalpolitiske mål. Der arbejdes i alle dagtilbud med Pædagogiske Læreplaner, Børnemiljøvurderinger samt sprogvurderinger. Herudover har dagtilbuddene egne indsatsområder.

Skive Kommune har pasningsgaranti. Pasningsgarantien betyder, at barnet er sikret en plads senest 30 uger gammelt, hvis barnet er skrevet op 3 måneder før, barselsorloven udløber, og indtil de starter i børnehaveklasse.

Skive Kommune har søskende garanti/fordel. Det betyder, at en yngre søskende vil blive prioriteret foran at ældre barn på opskrivningslisten, så forældre, der ønsker yngre søskende i samme daginstitution, prioriteres.

Skive Kommune tilbyder også udvidet åbningstid. Det betyder, at forældre, der på grund af et arbejdsmæssigt hensyn har brug for at få rykket åbningstiden enten tidligt eller sent, kan blive imødekommet.

 

 

 

5. november 2010 - Skive Kommune

Information

Kontakt Dagtilbud

Børne- og Familieforvaltningen
Torvegade 10
7800 Skive

Dagtilbudschef
Lotte Junker Pedersen
ljpe@skivekommune.dk
9915 5775

Politik for dagtilbud

Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre