Kommunal vuggestue (aldersintegreret institution)
I Skive Kommune har du mulighed for at få dit barn passet i en vuggestue i en aldersintegreret institution. Det vil sige, at der i samme hus er både vuggestue og børnehave.
Skive Kommune har 3 vuggestuer, der alle er placeret i de aldersintegrerede institutioner. En aldersintegreret institution er en institution, hvor der i samme hus er både vuggestue og børnehave. Dermed kan barnet være i den samme institution fra det er 6 måneder og indtil skolestart.
De 3 vuggestuer er alle er beliggende i Skive by.
Du kan se de aldersintegrerede institutioner ved at klikke på institutionen.
» Hedemarken
» Paletten
» Lærkereden
Der er ansat uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere i institutionerne.
Dit barn får i hverdagen mange oplevelser og aktiviteter i en aldersintegreret institution. Barnets udvikling, trivsel, leg og læring styrkes. Dit barn får mulighed for at udvikle sit selvværd gennem trygge og udfordrende rammer, som gør det i stand til at håndtere fremtidens udfordringer i skolen.
31. oktober 2011 - Dagtilbudsafdelingen
