Inklusion - set i et børneperspektiv
Torsdag den 24. februar 2011 blev der afholdt opstartsmøde på Skive Seminarium vedrørende Skive Kommunes projekt "Så tæt på det udsædvanlige som muligt".
Projektet udgangspunkt har været den præmis, at børn og voksne har forskellige perspektiver på og oplevelser af de inklusions- og eksklusionsprocesser, der finder sted i børnehavens dagligdag. Det sker, at der er sammenfald mellem børn og voksnes oplevelser, men det sker også, at de voksne overser eller misforstår det sociale samspil mellem børn og mellem børn og voksne. De voksne ved af gode grunde ikke umiddelbart, hvordan det sociale samspil ser ud fra et børneperspektiv. Det er børnene, der er eksperterne, når det kommer til spørgsmål om, hvornår barnet føler sig som en del af fællesskabet i børnehaven, hvornår barnet føler sig udenfor, hvilke situationer der opleves som inkluderende og hvilke situationer, der opleves som ekskluderende. Det hidtidige arbejde med inklusion af udsatte børn har taget udgangspunkt i de voksnes antagelser om/af de udsatte børns liv i institutionen.
Med dette projekt ønskede Skive Kommune at udfordre disse antagelser ved at give ordet til de børn, der er del af udsatheden. Børnenes egne ord og fotografier af hverdagen skulle vise hvilke situationer og handlinger, der var betydningsfulde i forhold til oplevelsen af at være udsat, usædvanlig eller bare helt almindelig. Tankegangen var, at børnenes udsagn kunne give ny viden om dagligdagen i børnehaven og dermed nye refleksioner og inspiration til det videre arbejde med en pædagogik, hvor inklusion og mangfoldighed er nøgleordene.
Skive Kommunes projekt har således haft det at arbejde med et børneperspektiv som omdrejningspunkt, og det har vist resultater, som tydeligt peger i retningen af, at det for børn er helt essentielt ”at være med” for, at trives i en daginstitution. En så mærkbar konklusion giver anledning til at følge op på projektet og opstartsmødet den 24. februar var første skridt. Til mødet deltog projektleder Anne Mette Buus, som bl.a. kan ind på følgende spørgsmål: Hvordan er det nu lige, at børneperspektivet kan være en nødvendig kur mod ”falsk inklusion”?, Hvordan hænger inklusion og anerkendelse sammen - og IKKE hænger sammen? Og hvordan udfordrer og provokerer inklusion - set i et børneperspektiv - vores forestilling om den voksnes opgave?
Link til projektrapporten i højre linkboks.
