læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Tal med nogen om det

Hvis du har en far eller mor, der har et alkoholproblem, er der hjælp at hente. Det er ikke godt for dig at gå alene med det. De voksne kan komme i alkoholbehandling, og du kan få støtte til at tale om problemerne.

Det er en god ide at tale med en lærer, en pædagog eller en sundhedsplejerske, - en du føler dig tryg ved. Det kan også være en god ven eller et familiemedlem. De kan bl.a. hjælpe dig med at sætte ord på de forvirrende følelser og sørge for, at du får støtte i din dagligdag. Og de kan finde ud af, hvem der kan tale med dine forældre om at få den nødvendige behandling for alkoholproblemet.

Du kan læse mere i pjecen "Tal med en voksen - hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget" om, hvordan det kan være for unge at leve i en familie med et alkoholproblem. I pjecen er der også gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen om, at jeres familier kan få den nødvendige hjælp. Du finder pjecen under "Relaterede links". 

www.hope.dk  er der desuden en liste over alle de steder, hvor du kan få hjælp. Du skal bare klikke dig ind på det sted i landet, hvor du bor for at se mulighederne. Det kan fx være i en samtalegruppe med andre børn eller unge.

Hvis du synes, det er svært at tage kontakt til nogen, kan du også ringe til BørneTelefonen på tlf. nr. 3555 5555. Her kan du fortælle om dine tanker til en voksen, som er vant til at tale med  børn, der har det svært hjemme. Her kan du måske få ideer til, hvad du kan gøre. Du behøver ikke at fortælle, hvem du er, eller hvor du ringer fra. BørneTelefonen kan heller ikke se dit telefonnummer.

BørneTelefonen har åbent mandag til torsdag fra kl. 12 til kl. 21 og om fredagen fra kl. 12 til kl. 19.

Du kan læse mere om BørneTelefonen på deres hjemmeside, som du finder under "Relaterede links".

 

Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre