læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Resen specialklasse

Resen specialklasse er for elever med svære sociale og emotionelle vanskeligheder. Elever, som efter alle handlemuligheder på egen skole er afprøvet, ikke skønnes at kunne udvikle sig i distriktskolens undervisningsmiljø.

Resen specialklasse er beliggende i bygninger fra en tidligere landejendom ved Resen Skole.

Der udarbejdes handleplan for specialklasserækkerne, hvoraf det fremgår hvilken undervisning, der tilbydes. Endvidere udarbejdes der en individuel læseplan for den enkelte elev.

Læseplanen danner det generelle grundlag for undervisningen og skal sikre, at eleverne undervises ud fra gældende folkeskolelov, men med hensyntagen til elevens indlæringsvanskeligheder.

Undervisningstilbuddet er et heldagstilbud med vægt på konkrete, praktiske opgaver. Der udarbejdes en individuel handleplan med konkrete mål, som udmøntes i praksis.

Undervisningen tilrettelægges ud fra den idé, at eleven skal opleve og udvikles gennem mangeartede konkrete oplevelser.

I undervisningstilbuddet er indbygget mulighed for familiebehandling.
9. maj 2011 - Skive Kommune

Dalbygård

Resen Skole


7800 Skive
Furvej 7-9
Tlf. 9752 5005
res@skivekommune.dk
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre