Tosprogede elever
Folkeskoleloven og de dertil hørende bekendtgørelser indeholder regelgrundlaget for undervisning af tosprogede elever i folkeskolen.
Dansk som andetsprogDansk som andetsprog er et særligt fagområde med eget:
- Formål
- Centrale kundskabs- og færdighedsområder
- Faseopdelt delmål
- Læseplaner og vejledning
Undervisningen i dansk som andetsprog skal finde sted såvel i forbindelse med den almindelige undervisning, som i den særligt tilrettelagte undervisning for tosprogede elever:
- Som et fag, hvilket er tilfældet i modtagelsesklasser eller i andre støtteformer, hvor samtlige elever har dansk som deres andetsprog, hvorfor undervisningen er tilrettelagt ud fra elevernes tosprogethed og behov for andetsprogstilegnelse.
- Tosprogede elever skal gennem hele skoleforløbet efter behov tilbydes en supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
- Skolen har udover undervisningen en særlig forpligtelse til at informere og rådgive forældre til tosprogede børn om skolens formål, indhold og praksis. Samarbejdet med de tosprogede forældre fordrer en dialog uden sprogbarrierer, hvilket kan nødvendiggøre brug af tolk.
Særlige undervisningstilbud:
Førskoleklassen: Sprogstimulering for 5 - 6 årige tosprogede børn
Førskoleklassen udgør Skive Kommunes tilbud om sprogstimulering til tosprogede førskolebørn.
Inden skolestart skal skolelederen sikre sig, at de tosprogede børn har tilstrækkelige dansksproglige forudsætninger til at følge undervisningen.
Det er skolelederens ansvar at sikre, at alle tosprogede børn inden start i børnehaveklassen:
- er sprogvurderet eller
- har deltaget i undervisningen i førskoleklassen.
Modtagelsesklasser:
Modtagelsesklasserne er placeret på Skivehus Skole:
- Basisundervisning for tosprogede elever uden dansksproglige forudsætninger.
- Børn, der f.eks. i et asylcenter har stiftet bekendtskab med dansk, visiteres til undervisning af tosprogskonsulenten.
- Børn visiteres fra modtagelsesklasser til almindelige klasser på elevens distriktsskole i et samarbejde mellem personalet i modtagelsesklassen, tosprogskonsulenten og evt. PPR.

