læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Solceller i Skive Kommune

Skive Kommune er startet op i 1997 med et skala 1:1 forsøg med opsætning af ”solceller” (elceller) i forbindelse med solvarmeanlæg på Skives Skoler.

Elcellerne er ikke koblet på 220-volt-nettet, men bruges til at drive jævnstrømsmotorer direkte, dvs. at tab i converter findes ikke, og der er ikke problemer med afregning af salg af el til nettet. Forsøgene med jævnstrømsmotorerne har vist, at det er muligt at drive motorerne direkte, næsten uden automatik, idet der kun er brugt et grænserelæ, som sørger for, at jævnstrømsmotoren ikke prøver at køre, før der er nok spænding til motoren. Selv ved små spændinger kan der cirkuleres væske i solfangerne.

P.t. er der installeret solceller på to solvarmeanlæg, nemlig Resen Skole, der har ca. 10m² solceller, der leverer strøm direkte til en jævnstrømsmotor, en permanent magnet motor, der er en særdeles energitæt motor, og Åkjærskolen, der har ca. 12m² solceller til samme formål.

Resen Skole 125m² solvarme

De ca. 10m² solceller leverer el til solfangernes primærpumpe, dvs. at det er pumpen, som cirkulerer frostvæsken gennem solfangerne.

Solcellerne er komplet som 3*24 volt, og installeret ca. 750 watt.

Solcellerne leverer jævnstrøm direkte til en 24 volt permanent magnetmotor, ikke styret af automatik. Motoren kan køre helt ned til ca. 4 volt, dvs. at motoren kører selv i meget overskyet vejr, men selvfølgelig langsommere, men med passende vandmængde. Ca. 10m² solceller Resen Skole.

Åkjærskolen

125m² HT-solfangere + ca. 12m² solceller til solfangernes pumper. Solcellerne er koblet på systemet som ved Resen Skole, her som 4*24 volt og 5 rækker parallelt. Der er installeret ca. 900 watt. Forsøg har vist, at vi har den rigtige vandmængde allerede ved ca. 300 watt optaget effekt.

Ifølge beregninger var der regnet med et effektbehov på ca. 700 watt til at pumpe de 2.000 liter i timen gennem de 10 stk. HT-solfanger, ved et differenstryk på ca. 15 meter vandsøjle (1,5 bar).

Efter opstart viste det sig, at vi kunne få leveret det ønskede flow ved ca. 300 watt effekt fra solcellerne.

Erfaringerne vil få indflydelse på de nødvendige elcelle-arealer, der evt. skal sættes op på de resterende anlæg.

 

Kontakt

Michael Petersen


Maskinmester
Bygningsafdelingen
Teknisk Forvaltning
99153647
mipe@skivekommune.dk
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre