læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Ventilationsanlæg

Vi får efterhånden flere og flere ventilationsanlæg i vore bygninger, og det er almindeligt kendt, at det at have tvungen ventilation, i sig selv ikke giver 100 % tilfredse brugere. Det kan der være mange årsager til, her skal nævnes nogle ting, man skal være opmærksom på:

Det er vigtigt at ventilationsanlæggenes filtre holdes rene af flere årsager, dels for at sikre, at den rigtige luftmængde kan komme igennem anlægget, og dels for at der ikke hives skidt gennem filtrene og ikke mindst sikre, at der ikke bruges unødig med strøm til motorerne, til tryktab over tilstoppede filtre.

Endvidere skal filtret holde skidt væk fra de varmeflader, der kommer bagefter. (varmeflader, køleflader).

Der skal vælges den rigtige type filter til det enkelte anlæg. Der er ingen grund til at ventilere, hvis der bruges et for ”tyndt” filter som alligevel ikke fjerner det skidt, som filtret skal tilbageholde.

Skive Museum

Man kan få elektrostatiske filtre som indbygning i kanalsystemerne.

Skive Kommune har indbygget et stort filter på et stort ventilationsanlæg på Skive Museum. Anlægget er et opvarmningsanlæg, der kører med delvis recirkulation op til ca. 85% og min. 15% friskluft. Skive Museum var betænkelig ved at få "friskluft" ind fra hovedgaden og mulighed for partikler fra bilernes udstødning ind på de uvurderlige billeder med risiko for snigende nedbrydning af billederne og kunstværkerne, blev vi enige om, enten skulle anlægget forsynes med absolut-filtre (filtre der fjerner alle partikler) eller et elektrostatisk filter som nævnt ovenfor.

Absolutfiltre er meget dyre i drift pga. det store tryktab, der er over filtret plus de er meget dyre i indkøb, derfor blev der valgt et elektrostatisk filter.

Da filtret skal køre i døgndrift, skal det renses tit, og der blev valgt et filter med automatisk rensning med dyser og vandindsprøjtning, således at automatikken stopper anlægget, vasker filtret, og efter stilstand til filtret er tørt, starter anlægget op igen.

Der renses 1 gang pr. uge, og der bruges ca. 50 liter vand par. gang.

Skive Kommune etablerer mange nye ventilationsanlæg i disse år.

Til sikring af indeklimaet i vores institutioner, opsættes der mange nye ventilationsanlæg. Det være til nødvendig ventilation i kontorer, i daginstitutioner og ikke mindst procesudsugningsanlæg i vore faglokaler: fysik/kemi, husgerning, sløjd, motorlære og håndarbejde.

Disse mange nye anlæg forøger driften med både varme og elforbrug, men ikke mindst stigende krav til især rensning af ventilationsaggregater og kanaler og øget rengøring.

Efterhånden som vi fjerner alle de lådne overflader (gardiner og tæpper på gulvene), bliver der mere støv i luften, og det giver stigende krav til rensning af ventilationskanalerne (mest i udsugningssiden) og i aggregaterne (blæserne og fladerne).

I Skive Kommune varetages denne del af ISS-indeklima afdelingen, som laver en tilstandsrapport over alle anlæg og laver direkte rensning af kanaler/riste efter behov.

110 ventilationsanlæg

Når man har ca. 110 selvstændige ventilationsanlæg, er det efterhånden en stor post at vedligeholde dem, og det har da også taget en stor del af vores vedligeholdelsesmidler allerede nu, og forudses forhøjet i de kommende år.

Energiforbrug og ventilation.

Der er god sammenhæng mellem energiforbrug og brug af ventilationsanlæg , og det er derfor særdeles vigtigt, at ventilationsanlæggene optimeres. Filtre, ordentlige remme og deres stramhed, "spare"-motorer, ventilatorer, der kører i deres optimale område, og årlig kontrol af at anlæggene kører med de rigtige luftmængder. Ikke mindst renholdelse af blæserhjul  er særdeles vigtigt, idet selv et lille smudslag på lamellerne nedsætter virkningsgraden voldsomt, med det resultat, at der ikke kan opretholdes ordentligt differenstryk over blæseren. Dette betyder lavere ydelse. Kontrol af automatik, så der ikke indblæses højere temperatur end det anlægget er beregnet til, for høj temperatur kan også virke generende på indeklimaet.

Kontrol af at anlæggene kører med de rigtige driftstider.

Unødvendig ventilation betyder spild af varme og el, og unødig slidtage på remme, filtre og lejer.

 

 

Kontakt

Michael Petersen


Maskinmester
Bygningsafdelingen
Teknisk Forvaltning
99153647
mipe@skivekommune.dk
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre