Bier og hvepse

Relaterede links
Skive Kommune bekæmper ikke hvepse hos private, men videregiver her en effektiv og ufarlig metode
- Anskaf en flue- eller staldspray mod fluer og hvepse. Den kan købes i supermarkeder og specialforretninger.
- Læg nøje mærke til hvor hvepseboet er placeret og hvor hvepsene flyver ud og ind.
- Vent til det er helt mørkt. I midsommeren først ved 22-23 tiden om aftenen. På dette tidspunkt er alle hvepse i boet og du risikerer derved ikke at blive angrebet bagfra, når man kommer tæt på.
- Du skal spraye på ydersiden af boet ved indflyvningshullet, hvor der kan sidde enkelte hvepse. Indflyvningshullet er som regl placeret nederst i boet.
- Hurtigt derefter skal du sprøjte ind i selve indflyvningshullet.
- Du skal kun sprøjte nogle få sekunder af gangen. Efter 1-5 minutter ophører hvepsenes summen og de dør.
- Der kan komme nogle få meget bedøvede hvepse ud af indflyvningshullet, mens du periodevis giver nogle sprøjt ind i hullet, så lad være med at have ansigt eller hænder tæt ved hullet.
- Sprøjt ikke i længere tid end nødvendigt. Husk det er gift du bruger!
Ovennævnte må ikke anvendes til bekæmpelse af brombasse- eller biboer.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til private skadedyrsbekæmpelsesfirmaer.
1. marts 2012 - Park og Vej
