læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Landsbyudvalget startede året 2012 med at bevillige knap 2 millioner

Årets første Landsbyudvalgsmøde blev holdt den 6. januar på Savillas på Lundø. Her bevilligede udvalget midler til en række projekter.

Savillas er en loppebutik med cafe. Her kan man komme og købe alt fra loppefund til tøj, smykker og nips. Derudover er der indrettet en lille cafe hvor man kan bestille en lækker brunch eller frokost og nyde det i de inspirerende omgivelser. 

Tre projekter modtog midler over 150.000 kr.:

  • ”Rødding – Alteret” er et unikt stykke romansk stenhuggerkunst fra 1100-tallet, som har sin oprindelse i Rødding. Dette alter står i dag på Nationalmuseet, som ikke ønsker at tilbageføre det til Rødding Kirke, derfor ønskes det at opføre en tro kopi af alteret. Alteret er fra middelalderen og derfor vil det blive formidlet på Spøttrup Borg at dette er at finde i Rødding Kirke.
  • ”Søby-Højslev Hallerne” har søgt midler til udbygning. Formålet er at udvikle rammerne til et centralt knudepunkt med et netværk af bevægelsesmuligheder og faciliteter. Dette vil også give børn og unge et naturligt mødested.
  • ”Salling Sund BMX Klub” har søgt om midler til en stålhal. Dette gøres med begrundelsen at der vil være mulighed for at optimere træningsforholdende året rundt samt være i stand til at afvikle større internationale løb indendørs og i vinterhalvåret. Hvor der årligt vil kunne tiltrække 7.500 gæster alene ved 1 løb om foråret, sommerskolen samt 1 løb om efteråret.

Udover ovennævnte projekter blev der yderligere bevilliget midler til Lem Kulturhus, BMX Supercross afsnit samt Herregårdens Dag.

Næste ansøgningsfrist til Landsbyudvalget er d. 10. april forud for mødet d. 8. maj 2012.

For yderligere kommentarer eller oplysninger, kontakt formand, Arne Bisgaard (tlf. 21 24 66 48) eller sekretariatet for udvalget Henrik Willadsen (tlf. 99 15 62 20)


15. februar 2012 - Skive Kommune
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre