Lederfesten 2012
Nu er tiden kommet for den årlige Lederfest 2012, hvor Skive Kommune hylder mestrene og takker alle de mange frivillige trænere, ledere og hjælpere for deres indsats i det forgangne år.
I inviteres derfor til lederfest:
fredag den 9. marts 2012 kl. 18.30 i Kulturcenter Limfjord
med følgende program:
18.15 – 18.30 Placering ved bordene.
18.30 – 20.30 Velkomst v/ borgmester Flemming Eskildsen.Herefter middag.
20.30 – 21.45 Hyldning af mestrene i 2011.
21.45 – 22.00 Opvisning ved en lokal forening.
22.00 – 22.45 Underholdning – Tørfisk.
22.45 – 24.00 Hyggeligt samvær til vi siger godnat og tak for i aften.
Der kan købes drikkevarer i baren.
Da interessen for arrangementet er stor, er der udarbejdet en kvote pr. forening/gruppe - se relaterede links.
Kvoten medfører, at deltagerkredsen begrænses til at omfatte aktive frivillige ledere og instruktører med bopæl i Skive Kommune.
Deltagerne i festen skal være fyldt 14 år.
Ved frivillige ledere/instruktører forstås ulønnede ledere, der bruger minimum 30 timer om året i en idrætsforening, spejdergruppe eller i aftenskoleregi.
