Sommer i Skive
Relaterede links
Sommer i Skive er et årligt festfyrværkeri af kulturelle arrangementer i Skive by fra juni til og med september.
Med over 60 forskellige arrangementer hvert år fra juni til september er der masser at lave for familier, unge, ældre og børnene. Sommer i Skive sætter gang i hele byen, fra gågaden over anlægget, til havnen, biblioteket og kirkerne.
Programmet for Sommer i Skive 2012 kan ses under relaterede links.
Kulturarrangør:
Hvis du selv arrangerer kulturelle arrangementer, er Sommer i Skive også et godt tilbud for dig. Sommer i Skive fungerer nemlig som en gratis ”markedsføringsparaply”, hvis formål er at markedsføre de mange spændende og vidt forskellige arrangementer, der sker i Skive by fra juni til september. Hvis dit arrangement optages under Sommer i Skive, bliver det således promoveret gratis på bannere og plakater rundt omkring i Skive by, i spots på Radio Skive og på annoncer i det husstandsomdelte kulturmagasin Skiveupdate. Alle markedsføringsudgifter afholdes af Skive Kommune, og jo flere arrangementer, vi kan promovere under Sommer i Skive – jo gladere er vi.
Hvis du har spørgsmål, eller vil du gerne have et arrangement med på Sommer i Skive 2012, kontakt venligst kulturkonsulent Jens Birkholm - kontaktoplysninger findes til højre på siden. Vi glæder os til din henvendelse!
Styregruppen bag Sommer i Skive består af:
Skive Kommune, Skive Musikskole, Skive City, Skive Jazzklub, Skive og Omegn Teaterkreds, Museum Salling og KULT’en.

