Lejrplads på Fur

Relaterede links
En oase på Limfjordens smukkeste ø
Skive Kommune ejer en ca. 7.000 m2 smuk naturgrund på Fur. Grunden ligger lige ud mod kysten på den sydøstlige del af Fur. Halvdelen af grunden er bevokset med krat, mens resten er græs, som klippes 1-2 gange årligt.Lejrpladsen udlejes til spejder- eller idrætsforeninger.
Der er toilet og adgang til vand på pladsen. Rengøring og toiletpapir, skal afholdes af lejer, ligesom affald skal bortskaffes af lejer.
Skader på pladsen og toiletbygningen erstattes eller udbedres af lejer, ligesom evt. udgifter som påføres Skive Kommune ved manglende renhold, pålægges lejer.
Lejen er fastsat til 500 kr. pr. uge, uanset antal personer. Der betales altid for en uges leje, selvom opholdets varighed er kortere. Lejen opkræves ved ankomst, hvorefter der udlevers en kvittering.
Indtil 2014 er lejrpladsen optaget hele juli måned.
Leje af pladsen kan foretages hos Berit Holmboe, Ulstedvej 70, Fur på telefon 9759 3182.
1. marts 2012 - Park og Vej

