Fur - Limfjordens perle
Øen er et oplagt mål for en udflugt - især i det markante og særprægede bakkeland på øens nordlige del. Herfra er der en utrolig flot udsigt fra forskellige grupper af oldtidshøje med højder op til 75 m over Limfjorden. Fra Stendal Høje midt på øen kan du for eksempel se til Mors, Livø, Himmerland og Salling. Fra de mange små P-pladser udgår der talrige afmærkede vandreruter.
Landskab
Det højtliggende bakkeland med ”Knuden” længst mod vest blev formet under sidste istid, da en kæmpestor gletscher, der lå ude i Livø Bredning, rykkede frem mod syd og pressede lag fra havbunden op i en højderyg. Højderyggens indre kan ses i kystklinterne på øens nordside og i store huller inde på øen, hvor der er gravet efter moler.Vand har senere skåret talrige slugter og dale gennem bakkeryggen og gjort området meget kuperet.
Det er et landskab, der bærer præg af at have ligget hen som græsningsarealer gennem flere hundrede år. Arealerne er nu mest opdyrket, men der ses stadig rester af den tidligere hede og også enkelte overdrev. Bakkelandet rummer mange store huller, hvor indvinding af moler har fundet sted, og hvor der fortsat udvindes moler. Der er også mange små krat og plantager i området.
På Nordfur er der enkelte sommerhusområder, men ellers er området tyndt bebygget. Syd herfor, i det flade frugtbare agerland, er der derimod en næsten sammenhængende bebyggelse langs øens vigtigste veje.Længst mod øst har havet skabt 2 store odder: Færker Odde og Engelstør Odde.
Natur
De mange forskellige naturtyper i bakkelandet indeholder også mange forskellige arter planter, hvoraf nogle er sjældne.
Særlige interesser knytter sig til ”Rødstenen” og "Langstedhuller".
Rødstenen
Egentlig er der to sten, der kaldes rødsten. De består af smeltevandsgrus og sand, der er kittet sammen af jernforbindelser. Den røde farve ses, når jernet ruster. Det ses især på den (våde) rødsten, der ligger på stranden nedenfor molerklinten. Den anden (tørre) rødsten ligger i et smukt dalsystem med overdrev, væld og vandløb. En del af stenens overflade er dækket af sjældne arter af lav, som giver den en grå farve. Derfor kaldes den også ”Gråsten”.
Langstedhuller
Et usædvanligt og smukt system af slugter, der er dannet under sidste istid. På skrænterne er der udviklet fårestier, og de stejle bakkeskråninger er næsten formet som trappetrin. En del af skrænterne er tilgroet med buske af hvidtjørn, alm. hyld og havtorn.Floraen er meget varieret, og i maj måned kan man se kodriver, stenbræk og kobjælder i blomst.
Kultur
Fur har været beboet siden stenalderen. Men det er især højgrupperne fra bronzealderen, der falder i øjnene øverst på bakkekammen. Der er omtrent 40 gravhøje, der er synlige, heraf rester af et par langdysser fra stenalderen.
Landsbyerne fik deres nuværende placering i vikingetiden. Indtil udskiftningen i 1802, boede furboerne i disse små landsbyer på den lave flade del af øen og dyrkede de nærmeste jorder i et landsbyfælles-skab. Uden for lå udmarken, hvor kvæg og får græssede, og hvor furboerne skar tørv til brændsel og slog lyng til foder og tagdækning. Efter udskiftningen, hvor landsbyfællesskabet blev ophævet, blev bakkelandet og de gamle hedeområder opdyrket, og her blev etableret mange fiskerlandbrug. Her måtte beboerne mere eller mindre ernære sig ved fiskeri, der blev udført af mændene, mens kvinderne klarede landbruget. I 1910 var der 200 fiskere. De drev fiskeri fra 70 sejlbåde og 4 motorbåde. I dag er der kun 7 både tilbage, og de bruges til muslingefiskeri.
Især i den vestlige del af bakkelandet ses stadig levn af hyrde- og kvæghuse, fårefolde, hulveje, dige- og afvandingssystemer, tørvegrave og fiskelandingspladser, der alle viser, hvordan bakkelandet blev brugt i middelalderen.
Moler
De mange store huller i bakkelandet fortæller om en kraftig udnyttelse af det sjældne råstof moler. Moler (udtales med tryk på første stavelse) blev aflejret på bunden af et stort hav, der for 50 millioner år siden dækkede det meste af det nuværende Danmark. Aflejringen er gullig og meget let og blød, og består mest af skaller fra de mikroskopiske små kiselalger, der dengang levede i enorme mængder i havet. Når algerne døde sank skallerne ned på havbunden og dannede op til 60 m tykke lag.
I samme periode skete det en gang i mellem, at vulkaner kom i udbrud, og asken fra disse udbrud blev ført med vinden ned over molerhavet og sank dér ned på bunden. Moleret indeholder derfor også omtrent 200 askelag, der ses som sorte striber i moleret. De sorte striber i moleret i klinter og molergrave viser, hvor voldsomt isen har presset den gamle havbund, snart i folder, snart så lagene står lodret! I 1919 begyndte brydningen af moler, som blev eksporteret i rå tilstand. I dag forarbejdes det meste moler på øen, og molerindustrien har udviklet sig til en dominerende faktor i Furs økonomi.
Moleret bruges til fabrikation af lette, stærkt isolerende mursten. I knust tilstand bruges det blandt andet som ”kattegrus” på grund af stor sugeevne. Forekomsten af moler er kun knyttet til bakkelandet. For at beskytte de naturskønne arealer mod blandt andet råstofgravning, sommerhuse og sikre offentlig adgang, har stat og kommune købt en del arealer i området og en del arealer er fredet. Desuden er der opnået enighed mellem moler-producenterne og myndighederne om en plan for indvinding og efterbehandling indtil år 2021.
Adgang
Der er mange afmærkede vandreruter fra Langstedhuller i øst til ”Knuden” i vest. På kortet er der også vist muligheder for en spændende tur langs stranden, hvorfra du kan se de flotte molerklinter, der er vasket rene af havet. De er mest imponerende på Knudens nordside. Strandturen er ikke afmærket. De fleste stier er trampestier i kuperet terræn.
Vandreruterne udgår fra de mange små P-pladser, hvor der er opstillet kortborde med information. Mange P-pladser er med toilet – nogle steder også for bevægelseshæmmede (se kortene).
I den østlige ende af bakkedraget er der adgang til 2 molergrave, ”Holmen” og ”Morten Thise”. Dér er gravningen slut, hvorfor du kan se nærmere på moler-profilerne. Der er adgang fra den nærliggende P-plads ved højgruppen Smediehøje.
Når du færdes ved klinterne, skal du passe på! De er meget stejle, og der kan være fare for nedstyrtninger! Fur Museum er åben fra april til og med oktober. Fur Museum er et naturhistorisk og kulturhistorisk lokalmuseum og rummer en enestående samling af 55 millioner år gamle fossiler af international klasse. Her findes café og kiosk.
Emmelstenhus Naturcenter har en lille udstilling om områdets natur og kulturhistorie. Udstillingen er åben for offentligheden. Ejendommen ejes af staten og er et ombygget fiskerlandbrug, som var typisk for området for cirka 100 år siden. Stuehuset udlejes til studiegrupper og kan lejes ved henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland.
Folder
Folderen er lavet i et samarbejde mellem Feldborg Statsskovdistrikt, Fur Museum og Viborg Amt. Folderen kan fås på turistkontorer, biblioteker og på museet eller se den her.
Sådan kommer du til Fur
Der er adgang til området fra rute 551 fra Skive. Færgen til og fra Fur sejler med cirka ½-times mellemrum, så sejlturen bør ikke afholde nogen fra at opleve øen.