Fredninger og fortidsminder

Fredede områder

Når et område rummer nogle helt særlige natur-, landskabelige eller kulturhistoriske værdier, kan området blive fredet ved en kendelse eller en deklaration.

I Skive Kommune er der fredet ca. 1650 ha fordelt på 21 områder. Læse mere om de enkelte fredninger her.

Fortidsminder

Gravhøje og lignende er beskyttet efter museumsloven og må ikke beskadiges, dyrkes eller tilplantes m.m. Der er ca. 715 gravhøje i kommunen. Dyrkning af arealerne omkring gravhøjene må ikke ske nærmere gravhøjens fod end 2 m.

Inden for 100 m fra gravhøjene gælder en beskyttelseszone efter naturbeskyttelsesloven. Her må man ikke bygge, plante eller ændre terrænet udover sædvanlig dyrkning med korn, græs og andre urteagtige planter.

Formålet med bestemmelserne er at bevare de flere tusind år gamle gravhøje som markante kulturhistoriske mindesmærker i landskabet.



Hvad går fredning og naturbeskyttelse ud på?
Formålet med fredning og naturbeskyttelse er at beskytte naturen og de vilde dyr og planter, der lever i den. Formålet er også at beskytte de landskabelige, kulturhistoriske, videnskabelige og undervisningsmæssige værdier, naturen og landskabet indeholder.

En fredning bestemmer, hvordan og til hvad området må bruges og plejes. Ofte bestemmer fredningen også hvem, og hvornår man må færdes der. En frednings formål kan f. eks. være at bevare landskabet, som det er, eller at ændre det tilbage til dets mere oprindelige form.

Kirkefredning (Provst exner fredning)
Omkring af mange vore kirker ligger mindre arealer, som er fredet ved deklarationer i 1950’erne. De betragtes nu som fredninger på lige fod med andre fredninger. Formålet med disse fredninger er udelukkende at sikre indsigt til og udsigt fra kirkerne for at bevare kirkernes kulturhistoriske værdier i smukke landskaber.

Fredningskendelser
For alle fredningerne er der en fredningskendelse fra Fredningsnævnet eller Overfredningsnævnet (senere Naturklagenævnet) eller en deklaration. Du kan se fredningskendelser for alle fredninger under beskrivelserne af de enkelte fredninger her.

Pleje af fredede områder
Kommunen har en særlig ret og en forpligtelse til at pleje de fredede områder, hvor der er fastsat - eller hvor vi ønsker - en bestemt tilstand. Det kan være i fredede områder eller på lokaliteter, som er levesteder for sjældne planter og dyr med specielle krav til deres levesteder, fx padder i mindre søer.

Fredede områder som udflugtsområder
Mange naturområder er fredede for, at vilde planter og dyr skal have plads, ro og fred.  Men flere af områderne er også fredede, for at besøgende har mulighed for at nyde landskabet og få gode naturoplevelser i dem - se her beskrivelser af gode udflugtsområder.

Fredet eller beskyttet?
Der er forskel på, om et område er fredet eller om det er omfattet af regler i  naturbeskyttelsesloven om beskyttelseslinjer eller beskyttet natur.

Desuden er enkelte sjældne arter af planter eller dyr fredede efter en særlig bekendtgørelse.

Naturfredninger
Den første naturfredningslov blev endeligt vedtaget i 1917. Over en lang periode var naturfredning stort set den eneste måde, hvorpå man kunne beskytte sjældne plante- og dyrearter samt værdifulde naturområder og –værdier.

I 1993 blev naturfredningsloven indarbejdet i naturbeskyttelsesloven, som sammen med anden lovgivning rummer en række muligheder for at beskytte de danske naturværdier. Fredning af et naturområde er derfor kun aktuelt, hvis det ikke kan beskyttes ved hjælp af andre bestemmelser i lovgivningen.

Hvad betyder en naturfredning for mig?
Fredning opretholder områdets nuværende tilstand. Fredningen tinglyses på ejendommen og indskrænker grundejerens rettigheder over sin ejendom, fordi der bliver lagt begrænsninger på områdets fremtidige anvendelsesmuligheder. Det kan være forbud mod tilplantning, bebyggelse, jagt eller færdsel o.l. eller ret til offentlighedens færdsel. Fredningen kan også fastsætte bestemmelser om naturforbedring og –genopretning, eller at en bestemt naturtilstand eller udsigt skal genskabes.

Grundejerne modtager erstatning for økonomisk tab som følge af fredningen. Arealer kan eksproprieres, hvis det er nødvendigt for en fredning, at det offentlige ejer arealet af hensyn til almenvellet.

Hvis ejeren af jorden ikke selv ønsker at gennemføre de krav, fredningen stiller, kan det offentlige overtage retten og ansvaret.

Er en ejendom en del af et fredet område?
Fredede områder kan ses på Danmarks Miljøportal ved at klikke i linkboksen til højre.

Dispensation fra fredninger
Indgreb i et fredet område, kræver dispensation hertil fra fredningsnævnet. Ansøgningen sendes til kommunen, der videresender den til fredningsnævnet.

Hvis du vil klage
Ansøgere kan klage til Naturklagenævnet over fredningsnævnets eller kommunens afgørelser i forbindelse med fredning og naturbeskyttelse.