Bruddalhøje
Bruddal Høje er et smukt, bakket landskab med en række bronzealderhøje med vid udsigt. Bruddal Høje er fredet for at sikre et værdifuldt landskab.
Sagnet lyder, at her boede engang en trold. Han hadede lyden af kirkeklokker, og da man i sin tid ville bygge Højslev Kirke, væltede trolden hver nat de mure, som bygmesteren rejste om dagen. Til sidst indgik folkene en aftale med trolden, der tillod at kirken blev rejst, hvis han fik indhugget et billede af sin hue i kirkemuren, og desuden fik den første og den sidste brud, der blev viet i kirken.
Hans lille hat blev udhugget i en af granitkvadrene på nordsiden af kirken. Da det første bryllup fandt sted, blev brudekareten standset af trolden, og han førte bruden hjem til sin hule. Efter den tid kom stedet til at hedde Brudedalen eller Bruddal.
Klik her for at se fredningskendelserne:


