Flyndersø
Ca. 92 ha af arealerne omkring Flyndersø er fredet. Fredningen ligger dels i Skive Kommune og dels i Holstebro Kommune. Fredningens formål er at sikre et landskabeligt, botanisk og geologisk værdifuldt område.
Flyndersø er Danmarks største hedesø. Fra søens bredder vokser et krat af forvredne egetræer op ad skråningerne og ind på heden. Spredt i området findes der store og små huller - med eller uden vand. De kaldes dødishuller på grund af den specielle måde, de er dannet på. Dødishullerne på heden virker som kuldelommer og man kan se et tydeligt skift i plantelivet i hullernes sider.
På heden findes de fleste typiske hedeplanter som hedelyng, revling, tyttebær og melbærris. Og på nordvendte skråninger og i krattene findes spredte forekomster af blåbær. I de fugtige lavninger syd for Snævringen og i den nordlige del af heden vokser der porse.
Du kan læse mere om Flyndersø, hvis du klikker her.
Læs om Flyndersø og Hjelm Hede som udflugtsmål, hvis du klikker her.
Klik her for at se fredningskendelserne:
- Fredningsnævnet fra 1934
- Fredningsnævnet fra 1935
- Fredningsnævnet fra 1963
- Overfredningsnævnet fra 1967 med kortbilag (8,8 MB)
- Naturfredningsnævnet fra 1982
- Naturfredningsnævnet fra 1993


