Igangværende kloakprojekter i Skive Kommune.
Skive Vand er nu ved at være færdige med deres egen hjemmeside, hvor de oplyser om deres projekter. LÆS HER
Kloak– og vejrenovering i Lyby
Orientering om projektet.
Skive Kommune og Skive Vand vil i løbet af efteråret 2010 og indtil sommeren 2011 renovere veje og kloakledninger m.v. i Lyby.
Arbejdet opstartes i den sydlige del af Lyby primo oktober 2010.
Kloakrenoveringen omfatter en udskiftning og omlægning af den eksisterende fællesledning med nye regn– og spildevandsledninger.
Afslutningsvis vil der blive udlagt ny asfalt og nyt fortov.
Under arbejdet vil det være nødvendigt at spærre for gennemkørsel på de berørte veje, hvilket berører Intrupvej, Lisedalvej og V. Lybyvej og Æblehaven.
Trafik under arbejdet.
Ved arbejder på Lisedalvej og V.Lybyvej forventes Lyby Bækkevej at blive brugt til omkørsel.
Ved arbejder på Intrupvej forventes Æblehaven og Lyby Kirkevej at blive brugt til omkørsel.
Der vil være mulighed for cyklister og fodgængere at passere arbejdsstedet ad grusbelagt sti eller udlagte køreplader/gangbroer.
I nødvendigt omfang vil der blive etableret gangbroer over ledningsgrave til de enkelte ejendomme.
Skiltning for omkørsel vil blive opsat .
Midttrafik vil opsætte orienteringsskilte ved busstoppestederne, når det bliver aktuelt.
Gener.
Det kan ikke undgås at arbejdet vil være til gene for de lokale beboere og den interne trafik.
Det kan under arbejdet i perioden være svært at parkere ved de enkelte ejendomme.
Der kan under arbejdet være uger, hvor renovationsvognen ikke kan komme ind til ejendomme i området. Skive Vand vil da sørge for, at tømme dagrenovation en gang ugentligt ved ejendomme, såfremt det kan lade sig gøre.
Information
Hvis du i en periode, hvor arbejdet udføres, får brug for f.eks. flytning kan du ringe til Skive Kommune eller Skive Vand, og hvis det er muligt vil vi imødekomme dine ønsker.
Skulle der under arbejdet opstå problemer, der har betydning for beboerne i området, vil Skive Kommune og Skive Vand informere herom.
Spørgsmål til projektet.
Opstår der undervejs spørgsmål til projektet, kan der rettes henvendelse til de respektive kontaktpersoner:
Kloak: Lene Toft, Skive Vand A/S Tlf. 99 15 36 73
Veje og fortove: Park og vej Tlf. 99 15 36 63

