Faste og mobile fartvisere

Viser din fart
Faste fartvisereSkive Kommune har 18 faste fartviser, som står permanent i flere byområder i kommunen.
Fartvisere hjælper med at dæmpe hastigheden ved at trafikanterne bliver mindet om at de kører for stærkt. Fartviseren angiver trafikantens aktuelle hastighed "Din fart....km/t", og blinker hvis den målte hastighed er højere end den tilladte hastighed.
Fartviserere kan ses på lang afstand og har en forebyggende effekt på hastighedsoverskridelser. Selv små fald i hastigheden kan have stor betydning for alvorligheden i en trafikulykke.
Kort med placering af faste fartvisere findes til højre under relaterede links.
Mobile fartvisere
Skive Kommune har ud over de faste fartvisere 4 mobile fartvisere, der på skift opstilles på kommunveje i byområder og på strækninger med lokal hastighedsbegrænsning.
Opstillingsplaner for de mobile fartvisere laves for et år ad gangen. De mobile fartvisere opstilles på lokaliteter, hvor borgere følger sig utrygge og klager over høj hastighed. Fartviserne opstille også jævnligt i nærheden af skoler og institutioner. Også på lokaliteter hvor kommunen har foretaget konkrete hastighedsmålinger, som viser høje hastigheder, opstilles fartviserne præventivt.
Den mobile fartviser fungerer som den faste fartviser og angiver på samme måde trafikantens aktuelle hastighed "Din fart....km/t", og blinker hvis den målte hastighed er højere end den tilladte hastighed.
Opstillingsliste for placering af de mobile fartvisere i 2012 findes til højre under relaterede links.
23. marts 2012 - Park og Vej


