Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist

Relaterede links
Sommer er højsæson for spritulykker
Antallet af spritulykker stiger markant i forårs- og sommermånederne. Forklaringen er de mange sommerfester og –middage. Nu sætter politiet ind med ekstra spritkontroller, og kommunerne opfordrer flere til at stoppe spirituspåvirkede personer, der vil køre hjem.Spritkampagnen opfordrer endnu flere til at gribe ind, når de for eksempel til en fest, middag eller grillaften oplever, at en spirituspåvirket person vil køre hjem. En undersøgelse fra DTU Transport har tidligere vist, at otte ud af ti spritbilister var i selskab med andre personer, inden de satte sig bag rattet.
Kampagneteam besøger Rock ved Åen
I Skive Kommune besøger et kampagneteam fra Rådet for Sikker Trafik, arrangementet Rock ved Åen i Skive, lørdag d. 26. juni. Kampagneteam går i dialog med festglade borgere på underholdende og informativ facon.
Kampagneteamet medbringer spritbriller, som gæsterne kan få lov til at prøve. Brillerne påvirker synet ligesom alkohol og viser, hvor svært det er at gå lige og holde balancen, når du har drukket. Desuden kan gæsterne få en snak med kampagneteamet om, hvor lang tid det tager at forbrænde en genstand og få punkteret myter om, at de selv kan øge deres alkoholforbrænding ved at spise, drikke kaffe eller danse.
Kampagneteamet deler også postkort ud, som leder folk ind på kampagnens nye facebook-applikation: facebook.com/VilDuMed. Den vil være i luften fra mandag den 14. juni.
Læs mere om kampagnen på www.sikkertrafik.dk/spritbilist.
14. juni 2010 - Myndighed og drift

