Overkørsler

Giver adgang til privat grund
Overkørslen er det areal, der ligger fra vejbelægningens kant og ind til skellet mellem vejens matrikel og privat grund.Overkørsler skal overholde reglerne i Bekendtgørelse af lov om offentlige veje og Bekendtgørelse af lov om private fællesveje - findes til højre under relaterede links, samt lokalplaner for området og tinglyste adgangsbegrænsninger.
Ændring af eksisterende overkørsler
En overkørsel er oftest placeret i vejens matrikel. Hvis du ønsker at ændre eller flytte en overkørsel, skal du søge tilladelse hos vejmyndigheden.
Vejmyndigheden kan stille krav til etablering af overkørslen. Det kan være krav om at det befæstede areal udføres af en entreprenør, og at entreprenøren sikrer mod beskadigelse af ledninger i rabat- og fortovsarealet, ved forudgående søgning i LER.
Grundejere skal afholde alle udgifter i forbindelse med ændring af en overkørsel.
Vejformand ved Park og Vej, Jørgen Andersen skal kontaktes på telefon 2223 1614 ved arbejdets påbegyndelse, med henblik på tilsyn og godkendelse.
Hvis du flytter din indkørsel uden tilladelse, og det resulterer i at overkørselsarealet skades, kan du blive mødt af et erstatningskrav fra vejmyndigheden. Desuden kan du blive pålagt at flytte din indkørsel tilbage hvor den tidligere var, uanset om overkørselsarealet har taget skade eller ej.
Antal overkørsler / indkørsler
Vejmyndigheden giver tilladelse til én overkørsel per parcel. For at opnå dispensation til etablering af flere overkørsler, skal der væsentlige argumenter til.
Overkørsler må være op til 5 meter brede. Vejmyndigheden kan dog forlange at en overkørsel skal være smallere, ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt.
Tilladelse til etablering eller ændring af overkørsel kan søges ved at sende et ansøgningsskema til - findes til højre under relaterede links:
Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej, Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev. Att. Mona Vilsgaard Madsen. I ansøgningen skal indgå tegningsbilag.
23. marts 2012 - Park og Vej


