læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Anmeldelse af visse midlertidige aktiviteter

For at forebygge og imødegå forurening fra støj, støv, uhygiejniske forhold mv. fra visse midlertidige aktiviteter, skal en sådan aktivitet anmeldes til kommunen.

Dette skal ske mindst 14 dage før aktiviteten påbegyndes.   Der kan være tale om følgende aktiviteter:  

  • Asfaltanlæg
  • Anlæg for behandling af forurenet jord 
  • Spildevands- eller slambehandlingsanlæg, herunder  kalkstabiliseringsanlæg
  • Nedknusningsanlæg for bygge- og anlægsmaterialer
  • Støv- eller støjfrembringende nedrivningsaktiviteter
  • Ophugning af skibe
  • Støv- eller støjfrembringende bygningsfacadebehandling
  • Overfladebehandling af fritstående stålkonstruktioner eller andre større fritstående konstruktioner
  • Støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt  

 

Anmeldelsen modtages i Miljøafdelingen, hvorefter det vurderes om der eventuelt skal stilles særlige vilkår til begrænsning af forureningen.

I særlige tilfælde nedlægges der forbud mod aktiviteten.  

Anmeldelse af en midlertidig aktivitet fritager ikke for indhentelse af de nødvendige godkendelser, tilladelser eller dispensationer i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant lovgivning. 

12. september 2011 - Natur og Miljø

Yderligere oplysninger

Skive Kommune


Natur og Miljø
Teknisk Forvaltning
99 15 55 00
tek@skivekommune.dk

Skema (pdf-format)

Download Adobe Acrobat Reader

For at læse en pdf-fil, skal du have Acrobat Reader på din PC.
 
Klik på linket herunder, hvis du vil downloade en gratis Acrobat Reader fra Adobes hjemmeside.

Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre