læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Eksempler på ansøgningsmateriale m.m.

Eksempler på hvad der som minimum skal fremgå af en byggeansøgning kan hentes i Relaterede links. (PDF)

Til byggeansøgningen skal desuden fremsendes:

Energirammeberegning/varmetabsberegning:
Ved nye enfamiliehuse skal der indsendes en energirammeberegning.

Ved om- og tilbygninger af enfamiliehuse og sommerhuse samt ved nyopførelse af sommerhuse, skal der som minimum oplyses om U-værdier på bygningskonstruktioner og oplysninger om glasarealer. Afhængig af byggeriets omfang/udformning skal der på kommunens forlangende udføres og fremsendes en varmetabsberegning.

Byggeskadeforsikring:
Hvis opførelsen af et nyt enfamiliehus foretages af en professionel bygherre (eksempelvis typehusfirma eller totalentreprenør), er denne forpligtiget til at tegne en lovpligtig byggeskadeforsikring. Der skal ved byggeansøgning fremsendes forsikringstilbud, og senest ved færdigmelding skal der fremsendes dokumentation for at forsikringen er tegnet.

Nedsivningsanlæg for spildevand:
Hvis et byggeri pga. manglende mulighed for offentlig kloaktilslutning, skal udføres med nedsivningsanlæg for spildevand, skal der søges særskilt herom.
Du skal være opmærksom på at også ændringer i eksisterende afløbsinstallationer kan medføre krav om etablering af nyt nedsivningsanlæg, afhængig af det eksisterende anlægs beskaffenhed.

Ansøgningsskema kan rekvireres på Teknisk Forvaltning, som vil være behjælpelige med ansøgningen.

Jordvarmeanlæg:
Ved etablering af jordvarmeanlæg skal der ligeledes ansøges særskilt, og ansøgningsskema kan rekvireres på Teknisk Forvaltning, som vil være behjælpelig med ansøgningen. Læs mere i boksen Relaterede links.

1. juni 2011 - Plan og Byg

Kontakt

Byggesager


Bygningsafdelingen
Teknisk Forvaltning
9915 5500
tek@skivekommune.dk

Download Adobe Acrobat Reader

For at læse en pdf-fil, skal du have Acrobat Reader på din PC.
 
Klik på linket herunder, hvis du vil downloade en gratis Acrobat Reader fra Adobes hjemmeside.

Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre