læs op hjælp a-å sitemap kontakt om skive.dk

Aktiv tilbud

Jobcenter Skive har et aktivt tilbud til alle, der søger om kontanthjælp!

Når ansøgningen om kontant- eller starthjælp er indgivet til Jobcentret, vil du samme dag eller senest næste hverdag, blive tilbudt en visitationssamtale i Jobhuset. Her vil du møde en konsulent, som, sammen med dig, vil vurdere, om dit problem alene er ledighed, eller om du har problemer ud over ledighed, som gør, at du har vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.    

For de, som har søgt kontanthjælp, fordi de har ledighed som problem (match 1), vil der i forbindelse med samtalen blive visiteret til deltagelse i Jobhuset, som yder støtte til at finde og søge de jobs, der matcher den lediges kompetencer. 

Hvis du er under 25 år, ikke har forsøgerpligt og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse skal kommunen vurdere, om du skal pålægges uddannelsespligt, dvs. at du kan starte på en SU-berettiget uddannelse i stedet for at modtage kontanthjælp. Denne vurdering foretages som en del af visitationen.  

Hvis du har problemer ud over ledighed, vil du blive henvist til Straksafklaring på BOMI og du vil få en sagsbehandler i sektion JobStart.

Uanset hvad der er årsagen til, at du søger kontanthjælp, vil der, samme eller senest næste dag stå et tilbud parat til dig.
21. februar 2011 - Skive Kommune

Tilbud til kontanthjælpsmodtagere.

Tilbud til kontanthjælpsmodtagere, som har problemer ud over ledighed.

Hvis du er omfattet af match 2 eller 3, -ledige, som har problemer ud over ledighed, vil du blive visiteret til afdeling JobStart.  

JobStart har en vifte af tilbud, som kan gives til ledige. Hvilket tilbud du får, afhænger af din situation.

Som udgangspunkt skal alle ledige arbejde aktivt sammen med JobStart, om at udnytte alle muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet.
21. februar 2011 - Skive Kommune
Skive Kommune • Torvegade 10 • 7800 Skive • Tlf. 99155500 • sk@skivekommune.dkÅbningstider m.m. • EAN-numre